Åbning af besøgscenter på Søbygaard
D. 30. april 2023 åbnede geoparkens tredje besøgscenter på Søbygaard på Ærø. Med arrangementet Spis, Lyt & Mærk og den officielle genåbning af Søbygaard blev det en festdag. Se billederne her:
Under høj sol og med godt humør blev Søbygaard på Ærø genåbnet søndag d. 30. april. Som en del af geoparken er der nu etableret et besøgscenter i den ene længe af den gamle herregård. Geoparken var derfor en stor del af fejringen den dag. Besøgscenteret har samme åbningstider som Søbygaard og det er gratis at besøge.
Om formiddagen havde geoparkens medarbejdere arrangeret familiedagen Spis, Lyt & Mærk i samarbejde med Spillestedet Harders og Kulinarisk Sydfyn. Spis, Lyt & Mærk er en serie arrangementer som kombinerer musik, gastronomi og naturformidling et særligt udvalgt sted i geoparken. Spis, Lyt & Mærk er støttet af Kulturregion Fyn og Albanifonden.
Om eftermiddagen var geoparkens sekretariat også en del af den officielle åbning af Søbygaard.
Foto:Malene Sakskilde
Foto:Malene Sakskilde