Formidlingstrailer med kort

Geoparken kommer til dig

14.6.2022
Foto: Geopark Det Sydfynske Øhav

Vores nye formidlingstrailer er landet og skal nu ud at besøge foreninger, grupper og lokalsamfund i det sydfynske landskab. Det er muligt at booke traileren, og på den måde kan f.eks. en idrætsforening bruge traileren til events og til at fortælle om deres aktiviteter. 

Vognen er beklædt med kort- og formidlingsmateriale over geopark området og kan fungere som et fysisk mødested. Den har udstyr til leg, læring og dialog f.eks. båludstyr og legeudstyr. Formidlingstraileren er skabt takket være Landdistriktsmidler fra LAG SØM.
 
Traileren er således et synligt og tilgængeligt sted for interaktion ved alle større kulturevents i det sydfynske. Jomfrurejsen blev en tur til Lundeborg, hvor traileren var med ved MaMu (mad og musik) arrangement d. 14. juni. En velbesøgt kultur- og koncertevent støttet af Fynske Bank og arrangeret i samarbejde med Byens Gårdbutik og musikerne Povl Balslev, Morten Øberg og Mads la Cour. 
 
Du kan opleve geopark-traileren til Landsstævnet 2022 i Svendborg – kom forbi på Øhavsambassaden i Festivalzonen på Jessens Mole.