Bregninge Kirkebakke

Bregninge Kirkebakke på det nordlige Tåsinge kan ses viden om og er med sine næsten 74 m det højeste punkt i Det Sydfynske Øhav.

Bakken krones af Bregninge Kirke, hvis historie går tilbage til en kampestenskirke fra 1100-tallet. Før da lå her muligvis en endnu ældre trækirke, men beviserne mangler, da man aldrig har fortaget udgravninger på stedet. Siden da har kirken været igennem talrige til- og ombygninger og i dag ses ældre bygningsdele mest i kirkens indre. Granitdøbefonten og en smuk kisteformet granitgravsten med runeindskrift, begge i romansk stil, kan spores tilbage til 1150-1250 e.Kr. Kirkens nuværende udseende er resultatet af en gennemgribende restaurering i 1882-83, hvor også tårnet blev forhøjet og fik sit nuværende spir.  

Kirken er et yndet udsigtspunkt og et velkendt landkendingsmærke. Fra kirketårnet har man en af Geoparkens flotteste udsigter, med Tåsinge, Svendborg og store dele af Det Sydfynske Øhav bredt ud for ens fødder. På klare dage er der kig til Sjælland og til Kiel i Nordtyskland og efter sigende kan man se 28 øer, 65 kirker og 20 slotte. Det har gjort kirken til en af de mest besøgte i Danmark med op mod 50.000 gæster årligt.

Der kan parkeres ved kirken. Lige overfor ligger de fredede Bregninge Bakker med en tidligere sandgrav og to bindingsværkshuse, der huser Tåsinge Museum. I gåafstand fra kirken finder du det privatejede, men offentligt tilgængelige, kuperede overdrevslandskab, Løkkekærs Banke - også kendt som ’Casanova-bakkerne’.

Vil man opleve hele Bregninge Kirkebakkes landskab anbefales cykel eller bil.

Istidslandskabet på Bregninge Kirkebakke

Bregninge Kirkebakkes ovale grundform (5,5 x 2.5 km), dens imposante størrelse og egenartede beliggenhed har været med til at gøre dens dannelseshistorie omdiskuteret. Sandsynligvis drejer det sig om en israndsbakke, hvor flere isfremstød kan have medvirket til dens dannelse. Bakken synes dog ikke at repræsentere en egentlig israndslinje, da der ikke er påvist en fortsættelse af en sådan linje i det tilstødende landskab.

Bakkens indre består mest af hyppigt vekslende lag af smeltevandsaflejringer og moræneler. Men her optræder også lag af det over 53.000 år gamle vand- og vindaflejrede ’Hvide Sand’, lagdelt smeltevandsler afsat i is-omkransede søer, samt indslag af mere end 42 millioner år gammelt ’plastisk ler’ mellem istidslagene. Det tyder på, at bakkens kerne er opbygget af lag, der er presset op, foldet sammen og skudt ind over hinanden af et eller flere isfremstød.

Forud for de sidste isstrømme i sidste istid, Weichsel (115-11.700 år før nu), eksisterede der måske allerede en mindre bakke skabt af et ældre isfremstød. Denne bakke kan efterfølgende være blevet overskredet af flere isstrømme, der hver især skubbede yderligere til bakken og tilmed afsatte nyt materiale henover den og således øgede dens størrelse og højde.

Afsmeltningen af den sidste gletsjer i området, Bælthav Isstrømmen (18-17.000 år før nu), skete i flere tempi afbrudt af en række genfremstød, hvor isen kortvarigt rykkede lidt frem igen. Et af disse genfremstød kan have skubbet til Bregninge Kirkebakke (fra sydøst) en sidste gang og givet bakken dens endelige form og samtidig skabt de buede, parallelle bakkerygge af sand og grus, der udgør bakkens højeste dele.

Fra toppunktet ved kirken skråner det bølgende landskab ned mod kysterne. I niveauer omkring 40-50 m over havet ses flere små og korte dale eroderet ind i skråningerne. Angiveligt skyldes de vanderosion fra kilder, der pibler frem af jorden i forbindelse med vandstandsende lerlag inde i bakken. I dag er de fleste af dalene tørlagte.

Et godt sted at opleve landskabet er Løkkekærs Banke (’Casanovabakkerne’), 200 m nordvest for Bregninge Kirke. Navnet stammer fra det tidligere danseetablissement ’Casanova’ i Gerritsgade i Svendborg, hvis karismatiske ejer, Niels Christoffer Sørensen, en overgang ejede Løkkekærs Banke.

Det sandede, åbne terræn ligger på vestsiden af den højeste bakkeryg som et tørt overdrev - fattigt på næring, men rigt på planter. Arealet afgræsses af dyr. Det er et af få steder i Svendborg Kommune med hedelyng. Fra toppen af de 64 m høje bakker er der flot udsigt. Den lille sø, Lyngkær, nedenfor bakkerne får en del af sit vand fra kildevæld.

På nordsiden af Bregninge Kirkebakke ligger Ingers Høj, en gravhøj fra ældre bronzealder. Den måler 41 m i diameter og 7 m i højden og er en af ​​de største af sin slags i Danmark. Højen er et godt udsigtspunkt.

Udnyttelse af de geologiske ressourcer

Smeltevandssand og det karakteristiske, kvartsrige ’Hvide Sand’ er blevet udnyttet i flere sandgrave på Bregninge Kirkebakke i en periode fra før 1842 og ind i 1990’erne. I dag er de fleste af de tidligere råstofgrave tilgroede eller totalt retablerede.

Landskabet i fremtiden

Bregninge Kirkebakke dækker som enkeltlokalitet et relativt stort areal på ca. 11 km2 beregnet ud fra en elipseformet grundform på ca. 5,5 x 2.5 km. Hertil skal bemærkes, at de nederste, mere flade dele af bakken ikke er medregnet. Set i et geologisk perspektiv vil istidslandskabet på bakken og de tilstødende områder næppe forandres nævneværdigt inden for en overskuelig fremtid alene grundet størrelsen.

Dog vil øgede nedbørsmængder generelt kunne påvirke grundvandsstanden og afstrømningsforholdene på bakken og lokalt hæve vandstanden i lavninger, småsøer og moser. Også områdets kildevæld vil kunne blive mere vandrige. Om det vil være tilstrækkeligt til evt. at reaktivere nogle af kilderne i erosionsdalene i 40-50 m niveauet på bakken er uklart.

Øget nedbør influerer også på de naturlige jordbundsdannende processer og vil f.eks. kunne føre til øget udvaskning af ler, salte, mineraler og næringsstoffer fra de øvre jordlag. Til eksempel har udvaskning og naturlig jordbundsdannelse i de næringsfattige og sure sandjorde på bakkeryggene i den lille skov nord for Bregninge Mølle ført til begyndende, men tydelig podzolering af de øverste 50 cm af jordbunden. Her har der i øvrigt tidligere stået nåletræer, hvilket bidrager til den naturlige forsuring af de øvre jordlag.

Store dele af Bregninges Kirkebakkes overfladelag består af moræneler og er vegetationsdækket og/eller opdyrket, hvilket samlet set hæmmer erosion ved overfladeafstrømning af regnvand.

På sandede jorde med et tyndt plantedække i et stærkt hældende terræn kan hyppigere skybrud og/eller generelt mere nedbør dog forårsage erosion af de øvre jordlag. Det ses undertiden (i lille målestok) på nogle af de sandede jorde på de højereliggende, stejle dele af bakkemassivet i det tidlige forår, hvor der endnu ikke vokser afgrøder på markerne. Sådanne steder er der også under længerevarende tørkeperioder i foråret observeret jordfygning.

Værdi

Bregninge Kirkebakke og kirken fungerer som et kendt vartegn i området. Grundet den flotte udsigt er kirken blandt de mest besøgte i Danmark med cirka 50.000 gæster årligtd. Selve bakken er af særlig geologisk interesse på grund af dens spændende historie, der endnu ikke synes fuldt afklaret.

Nogle af de til kirken tilstødende arealer, herunder en af ​​de tidligere sandgrave, har siden 1919 været beskyttet gennem flere fredningskendelser, bl.a. af fredningslovens §3. Dette omfatter også det privatejede areal, Løkkekærs Banke, med de værdifulde tørre, sandede og næringsfattige overdrevsarealer med interessante plantesamfund med over 100 beskrevne plantearter. Den lille sø, Lyngkær, huser flere arter af padder, og på de soleksponerede bakkeskråninger er der tidligere udsat markfirben (Lacerta agilis).