Drejø

Drejø ligger midt i Det Sydfynske Øhav, omkring 15 km sydvest for Svendborg. Øen er 4,3 km2 stor og har en kystlinje på 16,3 km.

Ligesom Avernakø var Drejø engang to selvstændige øer - Skoven mod vest og Drejø mod øst. Med tiden blev øerne forbundet af en naturlig landtange bestående af sand og grus aflejret af havet. En sådan forbindelse mellem to landmasser kaldes et drag, et drej eller en tombolo. Det er netop dette drej, der har givet Drejø dens navn.

Man kommer til Drejø fra Svendborg med færgen ’M/F Højestene’, der også sejler til Skarø. På Drejø er der blandt andet købmand, kro, cafe, museum og overnatningsmulighederne spænder fra ferieboliger til shelters og små teltpladser. For enden af Bækskildevej, sydvest for Drejø By, ligger en af øens bedste badestrande. På grund af øens størrelse anbefales besøgende til at medbringe en cykel.

Den hyggelige Drejø By var en af Danmarks mest bevaringsværdige -lige indtil Sankt Hans aften 1942, hvor 11 gårde og syv huse på få timer brændte ned til grunden.

Drejø har sin egen kirke med sin egen særlige historie. Kirken er bygget i 1535. Længe havde øboerne måtte sejle til kirke i Ærøskøbing, men efter en tragisk hændelse, hvor to dåbsselskaber druknede, gav kongen tilladelse til at opføre en kirke på øen. Den besynderlige beliggenhed i en lavning lidt uden for byen har sin forklaring i et gammel sagn: ’Hver morgen var byggematerialerne til kirken flyttet fra byen til lavningen. En af bønderne drømte, at et kors var begravet netop her - et vink fra det Høje om kirkens placering’.

Det dynamiske kystlandskab

Siden havet efter den sidste istid trængte ind over området syd for Fyn og skabte Det Sydfynske Øhav, er der blevet gnavet af Drejøs istidslandskab. Det ses tydeligst langs klinterne ved Næbbesodde. Det løsnede ler, sand og grus føres med kyststrømmene til steder med roligere vand, hvor materialet aflejres og skaber nyt land - marint forland.

De største områder med marint forland finder vi langs Drejøs fladvandede nordkyst omkring Mejlhoved, Drejet, Madekrog, Vigen og Høllehoved. Det er en mosaik af strandenge, strandsøer, strandvolde, odder og to tombolo-dannelser - nemlig Drejet mellem Drejø og Skoven og en mindre en af slagsen mellem Høllehoved og Knappen, hvis kerne består af smeltevandsaflejringer fra istiden. Den vestlige del af Drejet er i dag vokset sammen med det marine forland ved Digerne og Mejlhoved. På spidsen af Mejlhoved Odde og Knappen ses undertiden små krumodde-dannelser.

Mellem Mejlhoved og Skoven ligger en lille rest af det druknede istidslandskab, der som en lille ø i det lave vand har været med til af styre dannelsen af Mejlhoveds marine forland. Af hensyn til ynglende fugle bør man ikke færdes på strandengene ved Drejet og Mejlhoved i perioden 1. april til 15. juli.

Mange af de lavtliggende områder er udsatte under stormfloder og højvandssituationer og er derfor omgivet af diger. Digerne yder en vis beskyttelse, men påvirker samtidig den naturlige kystudvikling.

Store dele af Drejøs sydkyst er en såkaldt udligningskyst, hvor fremspringende punkter er gnavet bort og bugter fyldt op. Her er der skabt marint forland ved Tørvegravene på Skoven og omkring Søndersø ved Drejøs sydøstligste hjørne.

Landskabet i fremtiden

Set i et geologisk perspektiv vil selve istidslandskabet på Drejø næppe forandres inden for en overskuelig fremtid. Dog vil øget nedbør påvirke grundvandsstanden og afstrømningsforholdene på øen og lokalt hæve vandstanden i moser og vandhuller eventuelt skabe problemer for lavtliggende ejendomme og landbrugsjord.

Drejøs overflade består hovedsageligt af moræneler, der er vegetationsdækket det meste af året. Sammen med de begrænsede terrænhældninger vil hyppigere skybrud derfor næppe føre til mere overfladeerosion. Langs klinterne på Skoven kan øget nedbør, afhængig af de geologiske forhold, dog øge risikoen for jordskred.  

Et stigende havniveau vil i fremtiden kunne fremskynde kysterosionen. Man skelner mellem to typer erosion: (1) Den kroniske erosion, som er den daglige bølge-, strøm- og vindpåvirkning af kysten; (2) Den akutte erosion, som typisk opstår ved storm i kombination med højvande og kraftig bølgepåvirkning. Med temperaturstigningerne følger formentlig en øget hyppighed af storme og potentielle stormfloder, som vil påvirke lavtliggende, kystnære områder. På Drejø er især de mange arealer med marint forland - trods inddigning - i risikozonen.

Kraftig akut erosion af Skovens vestvendte klinter kan under stormflod forårsage jordskred og dermed tab af land.

Udover havstigningen vil de største effekter på kysterne komme som følge af ændringer i vindstyrker, de dominerende vindretninger og kyststrømmenes beskaffenhed. Hvordan det påvirker aflejringsmønstret langs kysterne, vides ikke med sikkerhed.

Værdi

Kystklintens geologi, den store diversitet af Holocæne kystformer og deres betydning som fuglehabitater, samt teglværkets og kirkens lokale kulturhistorie er med til at gøre Drejø til en af de mest interessante småøer i Øhavet.

Drejø er beskyttet under EU Natura 2000 område nr. 127 og Habitatområde H111. Lokaliteten er også klassificeret som en del af GS 5-2, en del af NGI 128 og en del af NCA 42 og et EU-fugledirektiv beskyttet område (F71).

Drejøs nordøstlige og østlige kyst grænser op til Det Sydfynske Øhav Vildtreservat, som er udpeget i henhold til Ramsar-konventionen. Ramsar-området (nr. 156) er en del af EU's Natura 2000-netværk.