Thurø Smørmose

Thurø Smørmose, eller blot Smørmosen, ligger på østkysten af Thurø og er et velkendt rekreativt område - nok ikke så meget på grund af klinten, men fordi man her i sommermånederne finder en af øens bedste badestrande. Der er let adgang til området fra den hyggelige parkeringsplads under bøgetræerne i Smørmose Skov for enden af Gyldenstensvej lige nord for Thurø Camping (Thurø Strand Camping).

Ved at gå til venstre (nordpå) langs stranden ud for parkeringspladsen, er man straks fremme ved den sydlige ende af Smørmose-klinten, der er 510 m lang og op til 12 m høj. En længere strækning midtvejs med udskridninger og kratbevoksning deler klinten i en sydlig og en nordlig halvdel, hvoraf sidstnævnte er den mest interessante.

Vil man se mest mulig geologi, anbefales det, at lokaliteten besøges i vinterhalvåret, hvor storme og højvande har skabt friske snit i de geologiske lag og fjernet nedskredet materiale. Det også den tid på året, hvor der normalt ligger flest sten på stranden, da meget af sandet er skyllet væk af bølgerne. Her kan man finde forskellige ledeblokke (sten der kan stedbestemmes) fra både Mellem- og Sydsverige, samt fra Østersø-egnene. 

Istidslandskabet ved Thurø Smørmose

Baglandet til de to klintafsnit er en jævn moræneflade uden synderlige højdeforskelle. Lagene i klinterne ligger pænt ovenpå hinanden og er, som et af de relativt få steder i Øhavet, ikke blevet foldet eller på anden vis forstyrret under istidernes gletsjeroverskridelser.

I den sydlige halvdel af klinten ses nederst gråt moræneler aflejret af ’Nordøst-isen’ for 23-21.000 år siden i sidste istid, Weichsel. Herover ligger brunligt moræneler fra et af de sidste isfremstød i Weichsel - muligvis fra den del af Bælthav Isstrømmen, der kaldes ’Storebæltsgletsjeren’ (18-17.000 år før nu). Denne moræneaflejring udgør også overfladelaget på morænefladen og dermed på størstedelen af Thurø. Nogle steder ses rødlige slirer og bånd i det øvre moræneler. Farven skyldes knuste og udvalsede røde sandsten fra perioden Kambrium (541-485 millioner år før nu).

I den nordlige og mest spændende halvdel af klinten begynder lagfølgen nederst med to lag blågråt moræneler. Begge lag stammer muligvis fra den yngre del af ’tredjesidste istid’, Elster istiden (480-424.000 år før nu). Det nederste af disse to lag ses også ved Thurø Østerskov.

Herover følger 1,5 m gråt, lagdelt leret sand med talrige sorte striber af organisk materiale, der får aflejringen til at ligne stribet lakridskonfekt. Lagdelingen har i den øvre del form som flade skåle, såkaldt trugkrydslejring. I sandet findes planterester og træstykker, der tyder på, at det er en ferskvandsaflejring fra en mellemistid.

Opadtil afsluttes denne aflejring med et blåligt lerlag med spredte sten - sandsynligvis en søaflejring, hvor stenene kan være tabt (droppet) fra smeltende vinter-is. Stenene kaldes derfor også for dropsten.

Herover følger mere end 2,5 m lyst, kvartsrigt, gruset sand, hvis strukturer viser, at det er aflejret af strømmende vand, der løb mod syd. I toppen af sandet er der spor efter en gammel landoverflade, hvor de øverste jordlag er ’krøllet rundt’ som følge af gentagen optøning og nedfrysning af lagene i et arktisk miljø præget af permafrost. Sådanne ’krølle-strukturer’ kaldes cryoturbationer og ses relativt sjældent i denne del af landet. Kvartssandet svarer til det såkaldte ’Hvide Sand’, der blev aflejret for mere end 53.000 år siden i midten af sidste istid og som kendes fra flere lokaliteter rundt om i Geoparken.

Øverst oppe i klinten afsluttes lagserien med et 1 m tykt lag smeltevandssand og 1,5 m brunligt moræneler, af samme type og alder som ses øverst i klintens sydlige halvdel.

Det dynamiske kystlandskab

Siden havet i Holocæn (perioden efter sidste istid) trængte ind over området syd for Fyn og skabte Det Sydfynske Øhav, er der blevet gnavet af Thurøs istidslandskab. Det har blandt andet ført til dannelsen af kystklinten nord for Smørmosen. Herfra blev noget af det løsnede ler, sand og grus med kyststrømmen ført sydover til den lille bugt ved Thurø Camping, hvor materialet aflejredes og opbyggede en smal stribe nyt land   -   såkaldt marint forland. Det udgør i dag den populære badestrand.

I kanten af den nuværende campingplads, var her efter Øhavets dannelse et smalt sund tværs over Thurø, der delte øen i to parallelle øer. Senere blev sundet til en lavning afsnøret fra havet og opfyldt med forskellige sø- og moseaflejringer - det område, vi i dag kender som Smørmosen.

Strandens beskaffenhed ud for klinterne veksler med årstidernes skiften, men den er i vinterhalvåret ofte dækket af sten, som havet gennem tiden har vasket ud af morænelerslagene.

Landskabet i fremtiden

Lokaliteten udgøres principielt set kun af selve kystklinten og stranden neden for, og er derfor af begrænset udstrækning. Set i et geologisk perspektiv vil det bagvedliggende istidslandskab næppe forandres inden for en overskuelig fremtid.

Derimod vil øgede nedbørsmængder påvirke grundvandsstanden og afstrømningsforholdene på den lerede moræneflade og lokalt hæve vandstanden i lokale lavninger, hvilket er til gene for dyrkningsområder med lavbundsjorde og for lavtliggende ejendomme.

Det gælder også for de arealer, der pt. dækkes af Smørmose Skov, hvor jordbundsforholdene kan ændres pga. eksempelvis temporær vandstuvning og dannelse af såkaldt pseudo-gley i de øvre jordbundshorisonter. Det vil på sigt have betydning for træartsvalget i det fremtidige skovbrug.

Desuden vil mere nedbør sandsynligvis også betyde øget grundvandsudsivning langs overfladen af de nederste morænelerslag i klintfoden, som allerede i dag er en styrende faktor for skredprocesserne i den nordlige halvdel af klinten. Dette vil i samspil med en øget kysterosion i forbindelse med fremtidige havniveaustigninger, stormfloder og højvandssituationer alt andet lige kunne betyde flere og hyppigere skred med tab af land til følge. Det bør dog tilføjes, at der, under de rette betingelser, også kan ske (evt. periodisk) øget sedimenttilførsel ind mod kysten. Hvordan denne balance vil udvikle sig i fremtiden, vides ikke med sikkerhed.

Størstedelen af det bagvedliggende morænelandskab er vegetationsdækket og/eller opdyrket, hvilket sammen med de lerede overfladelag og meget begrænsede terrænhældninger næppe vil føre til markante ændringer i overfladeerosionen, selv ved en stigende skybrudshyppighed.

Thurø har engang udgjort to separate øer, adskilt af et smalt sund gennem det lavtliggende område ved Smørmosen. Ved en vandstandsstigning på 1,7 m og derover vil denne tilstand genetableres.

Værdi

Sammen med klinten ved Thurø Østerskov spiller Smørmose-klinten en vigtig rolle i udredningen af den lokale og regionale kvartærgeologiske udviklingshistorie, hvor især de formodede Elster-aflejringer og de organiskholdige ferskvandssedimenter af interglacial oprindelse er af stor betydning. Desuden bidrager tilstedeværelsen af den gamle landoverflade med periglaciale cryoturbations-strukturer i det nordlige klintprofil også til at belyse de paleoklimatologiske forhold under Weichsel-istiden.

Klinterne ved Smørmosen og Østerskov er blandt de få udvalgte lokaliteter inden for Geoparken, der tilsyneladende har en lav grad af glacialtektonisk deformation, dvs. forstyrrelser af lagene forårsaget af gletsjere i bevægelse. Alt i alt er klinten ved Smørmosen en oplagt lokalitet for fremtidige videnskabelige undersøgelser.

Thurø Smørmose klinten er for nylig blevet klassificeret som en lokalitet af regional geologisk interesse (RGI).