Thurø Østerskov og Thurø Rev

Thurø Østerskov og Thurø Rev finder du på den sydøstligste del af Thurø. Ud mod kysten ender Østerskov i en lav, men stejl, kystklint, hvori man kan se moræneler fra to forskellige istider. Lige syd herfor ligger en af Svendborg Kommunes fineste strandenge, Thurø Rev, et fladt og øde landskab skabt af havet.

Begge seværdigheder er let tilgængelige fra badestranden ud for Thurø Camping og fra parkeringspladsen i Østerskov. Thurø Rev er et velbesøgt rekreativt område og udover strandgæsterne i sommermånederne er stedet populært blandt vandrere, fuglekiggere og lystfiskere. Stranden er af varierende beskaffenhed. Tæt ved vandkanten, i det sydlige skovbryn af Østerskov, er der en shelter- og bålplads.

Thurø Rev var tidligere ejet af bønder og husmænd, som i fællesskab brugte engene til sommergræsning for kreaturer. I dag ejes området af Naturstyrelsen og det afgræsses stadig, men nu som et led i den naturpleje, der er nødvendig for at bevare det åbne landskab. Ophører denne kulturpåvirkning, vil strandengen hurtigt gro til med blandt andet tagrør og græsser og den specielle vegetation, og mange dyrearter vil forsvinde.

Thurø Rev er enhver botanikers paradis med mange sjældne planter, der er tilpasset det særlige miljø. I maj måned dækkes store arealer af et smukt lyserødt tæppe af blomstrende engelskgræs. I vinterhalvåret og under storme og højvandssituationer oversvømmes strandengene af og til af havet, så de hårdføre planter, der gror her, kan naturligvis tåle saltvand. De mange tuer på overdrevsarealerne skyldes den gule engmyrer.

De indre dele af Thurø Rev er indhegnet, dels af hensyn til de græssende dyr og dels for at markere afgrænsningen af området, der er levested for mange fuglearter. Særligt de våde lavninger på strandengene er et ideelt levested for mange vadefugle. Af samme årsag bør man ikke bevæge sig indenfor indhegningen i fuglenes yngleperiode fra 15. marts til 1. juli. Thurø Rev er også rasteplads for mange trækfugle.

Istidslandskabet ved Thurø Østerskov

Thurø Østerskov breder sig over en jævn eller let bølget moræneflade uden synderlige højdeforskelle. Overfladen består af ret fedt moræneler, der gør, at grundvandet står højt og at skovbunden og stien syd for parkeringspladsen ofte er mudret i vinterhalvåret og i nedbørsrige perioder.
 
Ud mod kysten har havets erosion skabt en 850 m lang og 5,5 m høj klint, der viser et tværsnit gennem den øvre del af morænefladen. Lagene ligger pænt ovenpå hinanden og er, som et af de relativt få steder i Øhavet, ikke blevet foldet eller på anden vis forstyrret under istidernes gletsjeroverskridelser.

Nederst i klinten ses blågråt moræneler med spredte sten. Dette lag kan også ses nederst i klinten ved Smørmosen, 1,3 km længere mod nord. Det stammer muligvis fra den yngre del af ’tredjesidste istid’, Elster istiden (480-424.000 år før nu), hvor det blev aflejret af et isfremstød fra Østersø-egnene.

Adskilt af en ret skarp grænse ligger herover et tykt lag brunligt moræneler, aflejret af et af de sidste isfremstød i sidste istid, Weichsel - muligvis af den del af Bælthav Isstrømmen, der kaldes ’Storebæltsgletsjeren’ (18-17.000 år før nu). Denne moræneaflejring udgør overfladelaget på størstedelen af Thurø.

Således synes der at mangle omkring 410.000 års aflejringer mellem det blågrå og det brune moræneler. De er øjensynligt blevet eroderet bort af gletsjere under de seneste to istider.

På stranden ud for klinten kan man finde forskellige slags sten, heriblandt mange ledeblokke. Det er sten, der kan stedbestemmes. Mange af dem er ført hertil med isstrømme fra det sydlige Sverige og Østersø-området.
   

Det dynamiske kystlandskab

Siden havet i Holocæn (perioden efter sidste istid) trængte ind over området syd for Fyn og skabte Det Sydfynske Øhav, er der blevet gnavet af Thurøs istidslandskab. Det løsnede ler, sand og grus føres med kyststrømmene til steder, hvor materialet kan aflejres og skabe nyt land   -   marint forland.

Det særegne landskab, Thurø Rev, er et såkaldt vinkelforland   -   et marint forland, der danner en tilnærmelsesvis trekantet form ud fra kysten. Det kan opstå på flere måder, som for eksempel her ved ’hjørnet’ af Thurø, hvor kystparallelle havstrømme har tilført materialer fra to forskellige retninger - nemlig fra vest langs sydkysten og fra nord langs østkysten.

Materialerne aflejres, hvor kyststrømmene mødes og herved er der gennem tiden opbygget rækker af sandede og stenede strandvolde, den ene uden på den anden. Beskyttet af strandvoldene har områdets centrale del udviklet sig til et stort strandengsområde bestående af en mosaik af tørre overdrev og fugtige strandenge med talrige små strandsøer og et netværk af snoede tidevandsrender (loer). I sommerhalvåret kan havvand af og til fanges i afløbsløse lavninger, hvis overflade langsomt dækkes af en hvid skorpe af salt, når havvandet fordamper. Disse lavninger kaldes derfor for saltpander.

På spidsen af Thurø Rev ses ofte små krumodde-dannelser af sand. Hvilken vej de krummer afhænger af de aktuelle vind-, bølge- og strømforhold. Selve Thurø Rev fortsætter endnu en kilometer ud i havet som et undersøisk sand- og stenrev med muslingebanker. 

Spredt i overfladen på det marine forland ses en del store sten, som havet har vasket ud af istidsaflejringerne, der udgør ’fundamentet’ under Thurø Rev. 

Landskabet i fremtiden

Set i et geologisk perspektiv vil selve istidslandskabet i og omkring Østerskov næppe forandres inden for en overskuelig fremtid. Derimod vil øgede nedbørsmængder påvirke grundvandsstanden og afstrømnings-forholdene på den lerede moræneflade og lokalt hæve vandstanden i lokale lavninger, hvilket er til gene for dyrkningsområder med lavbundsjorde og for lavtliggende ejendomme.

Det gælder også for de arealer, der pt. dækkes af Østerskov, hvor jordbundsforholdene kan ændres pga. eksempelvis temporær vandstuvning og dannelse af såkaldt pseudo-gley i de øvre jordbundshorisonter. Det vil på sigt have betydning for træartsvalget i det fremtidige skovbrug.

Størstedelen af morænelandskabet er vegetationsdækket og/eller opdyrket, hvilket sammen med de lerede overfladelag og meget begrænsede terrænhældninger næppe vil føre til markante ændringer i overfladeerosionen, selv ved en stigende skybrudshyppighed.

De største landskabelige ændringer for området og lokaliteten som helhed, er knyttet til klimaforandringerne med særligt henblik på et stigende havniveau, ændringer i vindstyrker, de dominerende vindretninger og kyststrømmenes beskaffenhed, samt i erosions- og aflejringsmønstrene. Ved stigende vandstand må der forventes øget erosion af de nærliggende kystklinter, men samtidig kan det, under de rette betingelser, også betyde øget sedimenttilførsel ind mod kysten. Hvordan disse forhold vil udvikle sig, vides ikke med sikkerhed.

Thurø udgjorde engang to parallelle øer, adskilt af et smalt sund gennem det lavtliggende område ved Smørmosen. Ved en vandstandsstigning på 1,7 m og derover vil denne tilstand genetableres. Stiger vandet til over 3,1 m over daglig vande, opstår der yderligere et smalt nord-syd gående sund gennem den vestlige del af Østerskov, hvilket vil gøre det sydøstlige Thurø til en lille selvstændig ø.

Selv ved en vandstigning på 1 m vil de centrale strandenge på Thurø Rev være sat under vand og ved en stormflod eller højvandssituation ledsaget af kraftig opstuvning af vandmasserne omkring øen vil hele Thurø Rev blive oversvømmet.

Værdi

Kystklintens aflejringer af moræneler - især den nederste, blågrå, (mulige) Elster moræne - føjer vigtige brikker til puslespillet om områdets glaciale udviklingshistorie. Sammen med kystklinten ved Smørmosen er Østerskov-klinten en af de få udvalgte lokaliteter inden for Geoparken, der tilsyneladende har en lav grad af glacialtektonisk deformation, dvs. forstyrrelser af lagene forårsaget af gletsjere i bevægelse.

Thurø Rev er beskyttet under EU Natura 2000 område nr. 242 og Habitatområde H242 og huser forskellige biotoper med en stor variation af interessante plantesamfund. Desuden er det et vigtigt habitat for vadefugle og et rastested for trækfugle.

Thurø Østerskov og Thurø Rev er for nylig blevet klassificeret som en lokalitet af regional geologisk interesse (RGI).