Vejstrup Ådal

Vejstrup Ådal ligger 8 km østnordøst for Svendborg og er med sin maleriske vandmølle, artsrige skov og stejle dalsider en af de smukkeste ådale på Østfyn. Visse steder giver vegetationen en næsten jungleagtig stemning. Oplandet til Vejstrup Å dækker mere end 40 km2 og selve vandløbet er omkring 17 km langt.

Der er let adgang til området fra parkeringspladsen ved Lillemølle Bro, hvor landevejen mellem Svendborg og Nyborg krydser Vejstrup Å. En cirka 4 km lang strækning af vandreruten Øhavsstien følger åen   -   dog ikke helt frem til udløbet i Storebælt. Vandmøllen kan kun beses udefra.

I vinterhalvåret og i meget nedbørsrige perioder, er stien i ådalen ofte glat og mudret, hvorfor passende fodtøj anbefales. Men det er også her, at vandløbet rigtigt kommer til sin ret og leder tankerne tilbage til dengang, hvor en brusende smeltevandsflod strømmede gennem dalen.

I 1970'erne og 80'erne blev der i ådalen fundet primitive flintsager af en type, der fik arkæologerne til at tænke på, om vi her havde spor af nogle af de første mennesker i Danmark   -   eller i det mindste på Fyn. Men blandt andet fordi flintsagerne blev fundet som løse stykker i åen og ikke i geologiske lag af kendt alder, hersker der stadig stor usikkerhed om, hvor gamle fundene egentlig er.

Istidslandskabet omkring Vejstrup Ådal

Mod vest tager Vejstrup Ådal sin begyndelse i et højtliggende, kuperet dødislandskab, mens den østpå skærer sig ned i en moræneflade, der skråner ud mod Storebælt. Ådalens geologiske historie er endnu ikke fuldt belyst og der har gennem tiden været forskellige opfattelser af dens dannelse. Måske blev dalen oprindeligt skabt som en tunneldal inde under isen af smeltevand, der strømmede mod vest. Vandet kom fra den del af Bælthav Isstrømmen, der kaldes ’Storebæltsgletsjeren’ (18-17.000 år før nu). 

Efter gletsjerens tilbagesmeltning drænede ådalen øjensynligt smeltevand fra store ubevægelige ismasser (dødis), der var blevet efterladt i terrænet omkring Højes Dong bakkerne længere mod vest. Smeltevandet løb nu mod øst, ud mod Storebæltslavningen, og skar sig yderligere ned i morænefladen omkring Vejstrup og Øster Åby. Herved fik ådalen sin nuværende udformning.

Mellem Højes Dong Bakker og Klingstrup passerer Vejstrup Å de lavtliggende områder, Sortemose og Lundemose. De var oprindeligt dødisfyldte lavninger, der efter sidste istids slutning for 11.700 år siden blev opfyldt med sø- og moseaflejringer.

Dele af den 15-25 m dybe ådal har stadig bevaret det V-formede tværsnit, som er karakteristisk for mange dale formet af rindende vand   -   om end tidens tand har udglattet lidt på landskabsformerne. Ålejet præges af mange sten, hvoraf nogle dog stammer fra tidligere forstærkninger af åbrinkerne.

De geologiske forhold og kalkrige istidsaflejringer i og omkring ådalen giver ophav til mange kildevæld. Læg mærke til hvordan kalken udskilles af det piblende vand og indkapsler blade, kviste, grene og småsten med skorper af kildekalk. Et enkelt sted i dalen er der siden istiden dannet op til 1,5 m tykke lag af kildekalk, der i 1800-tallet blev gravet op og udnyttet til mergling i landbruget.

Vandkraft og mølledrift

Vejstrup Å udspringer i cirka 75 meters højde for foden af Højes Dong bakkerne. Fra Vejstrup til udløbet i Storebælt har vandløbet et fald på mere end 30 m over en strækning på 4,2 km. Vandkraften blev udnyttet flere steder, blandt andet ved Vejstrupgård, hvor den nuværende vandmølle opførtes i 1838. Der har dog eksisteret vandmøller på stedet siden 1500-tallet. Møllen var oprindeligt en kornmølle, og foruden mølleriet blev der drevet handel med korn og foderstoffer. Som nabo til vandmøllen lå der fra 1850 til 1922 en hollandsk vindmølle.

Møllebygningen er opført i egebindingsværk med halvvalmet, stråtækt tag. Selve vandmøllen er en såkaldt overfaldsmølle med en mølledam og slidsker af træ, der fører vandet hen over de to store vandhjul, hvor vægten og kraften af det faldende vand driver hjulene rundt.

Vejstrup Vandmølle fortsatte sin mølledrift indtil 1975. Den blev fredet i 1959 og er i dag i privateje. I en årrække har den fungeret som museumsmølle. Det ene vandhjul trækker en generator, der forsyner møllerboligen nord for vandmøllen med el.

Landskabet i fremtiden

Set i et geologisk perspektiv vil selve istidslandskabet i og omkring Vejstrup Ådal næppe forandres inden for en overskuelig fremtid. Øgede nedbørsmængder vil generelt kunne påvirke grundvandsstanden og afstrømningsforholdene på den omkringliggende moræneflade og lokalt hæve vandstanden i lokale lavninger, hvilket er til gene for dyrkningsområder med lavbundsjorde og for lavtliggende ejendomme. Også mose- og vådområderne i vandløbets opland vil påvirkes.

Store dele af morænelandskabet er vegetationsdækket og/eller opdyrket, hvilket sammen med de lerede overfladelag og moderate terrænhældninger næppe vil føre til markante ændringer i overfladeerosionen, selv ved en stigende skybrudshyppighed.

En generel stigning i nedbørsmængden koblet med forventningen om fremtidige episoder med høj nedbørsintensitet vil få indflydelse på vandføringsmønstret i Vejstrup Å, ligesom erosionsraten af brinkerne langs udsatte steder langs vandløbets nedre løb vil øges. Ligeledes medfører det ændringer i mængden af sedimenter og organisk materiale, som åen fører med sig, ligesom en øget udvaskning af næringsstoffer fra dyrkede arealer i oplandet er forventelig. Herved kan de kystnære områder omkring åens udløb i Storebælt opleve øget belastning med uønskede næringsstoffer.

De fremtidige forventede havstigninger vil kun berøre de mest kystnære dele af vandløbet, hvor selv en vandstigning på en meter formentlig kun får betydning for en strækning på godt 100 m opstrøms fra udløbet. Under en ekstremsituation med 3,5 m vandstigning i forbindelse med en sjældent forekommende stormflod af den styrke vil havet kunne trænge omtrent 1 km op i vandløbet.

Værdi

Vejstrup Ådal er en af de smukkeste og mest interessante af ådalene på Østfyn. Med en geologisk historie, der endnu ikke er fuldt udredt og de arkæologiske fund af uvis, men tilsyneladende betragtelig alder, indbyder lokaliteten til fremtidige geologiske såvel som arkæologiske undersøgelser. Ådalen er også af kulturhistorisk, botanisk og rekreativ værdi. Dele af ådalen er §3-beskyttet ud fra tilstedeværelsen af forskellige naturtyper.

Vejstrup Mølle er en vigtig del af kulturarven, idet den er velbevaret og fuldt funktionsdygtig. Den er et typisk eksempel på en østdansk mølle med mølledam, male-rende og friløb, der afstives af stensætninger. Den er repræsentativ i for vandmøller med dobbelt overfaldshjul fra begyndelsen af 1800-tallet.