Geopark: Skovene på Nordlangeland

Introduktion

Skovområdet er statsejet og omfatter fem skove: Østre Stigtehave, Vestre Stigtehave, Vestervænge, ​​Bræmlevænge og Mørkholm Skov på i alt 3,90 km2.

Habitatbeskrivelse

Alle skovene i området er et besøg værd. De har hver deres egenskaber og tilsammen udgør de Langelands største skovområde. Mange eventyr venter den opmærksomme skovgæst, især i Vestre Stigtehave. Skovkanten på den vestlige side er fredet og træer må ikke fældes eller fjernes. Således finder du store gamle træer og stammer og masser af dødt ved med stor biodiversitet. Området har mange bøge- og egetræer, der er meget ældre end 100 år.

I den østlige del af Vestre Stigtehave findes et lille skovhistorisk museum kaldet Hollænderhuset. Her lå et af de første små mejerier, der dengang blev kaldt et hollænderi. Syd for denne historiske bygning er der anlagt en lille træhave, hvor forskellige typer træer i skoven er repræsenteret. I strækningen fra Hollænderhuset ud til kysten mod vest er der højdedrag og furer på skovbunden fra den meget tidlige udnyttelse af jorden til landbrug. De dateres tilbage til 3.000 fvt. Mod syd rummer skovkanten en meget velbevaret skovreservatsmur fra begyndelsen af ​​1800-tallet.

Udgangspunktet for hele områdets kulturmiljø og kulturhistorie er havnen i Lohals. Her står et savværk, der var ved at blive forsynet med tømmer fra de lokale skove. I havnen var der masser af aktivitet med færger, der sejlede til Sjælland og forbindelser til København med mange feriegæster og godstransport til og fra Langeland. Der er stadig mange fredede ejendomme i Lohals fra dengang, blandt andet bemærkelsesværdige bygninger, der var badehoteller i begyndelsen af ​​1900-tallet.

Lige syd og nord for Lohals finder du to velbevarede og historisk interessante herregårde, Charlottenlund på nordsiden og Stensgaard på sydsiden med deres skove og landbrugsjord.

Sort egern

I 2012 blev 27 sorte egern (Sciurus vulgaris) sat ud i skovene omkring Lohals for at beskytte netop denne type egern. Det sorte egern er en type egern, der immigrerede fra Sydeuropa efter istiderne, hvorimod det røde, genetisk dominerende egern blev importeret langt senere. I 2020 skønnes dyrebestanden i skovene omkring Lohals at være 60-70.

Udsætningen af ​​det sorte egern er sket gennem et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Naturhistoriske Museum, Danmarks Miljøundersøgelser og Naturstyrelsen Fyn.

Egern bidrager til at øge biodiversiteten i skovene. De er en såkaldt nøgleart, der ved sin tilstedeværelse har en positiv indflydelse på mange andre arter.

Værdi

Hele området har høj værdi, idet det både landskabsmæssigt og biologimæssigt er et område med relativt høj beskyttelsesstatus. I et naturperspektiv har den en relativt høj grad af biodiversitet i dele af skovområdet samt langs kysten, hvor biotoper optræder mange steder i brydningszonen. I et kulturhistorisk perspektiv er det baseret på de relativt få ændringer i udnyttelsen af ​​jorden gennem det sidste århundrede.

Beskyttelse og lovgivning

Inden for ovennævnte skove er der flere typer af beskyttet natur (naturbeskyttelseslovens § 3) som moser, vandhuller, strandenge, overdrev mv., og der er strandbeskyttelse (naturbeskyttelsesloven § 15) vedr. de yderste 300 m af den vestlige del af Vester Prisskov og Vester Stigtehave.

Sammen med Bræmlevænge og Mørkholm skove blev Østre og Vestre Stigtehave udpeget og internationalt beskyttet af Natura 2000 255, Habitatområde H264 i 2019. Udpegningen er vigtig på grund af tilstedeværelsen af ​​vestlig barbastella (Barbastella barbastellus) og de gamle skovtyper.

Offentlig adgang

Offentligheden har adgang til hele området ad veje og stier og langs kysten. Der er en række parkeringsmuligheder samt en brochure, der beskriver stierne gennem skoven. Mange steder er der etableret sheltere til primitive overnatninger.