Jættestuen Annemosehøj

Langelands helt særlige landskab er skabt under sidste istid for mere end 10.000 år siden. Mange af øens fortidsminder er bevaret takket være Jens Winther, som i 1900 grundlagde Langelands Museum og udgravede en perlerække af øens fortidsminder - stendysser, jættestuer og vikingegravpladser med flotte fund af stor arkæologisk værdi.

Jættestuen Annemosehøj

Jættestuen er bygget af bønderne i den mellemste del af bondestenalderen i perioden mellem 3250-3100 f.v.t. og var oprindeligt 3 x 14 x 11 meter. Dyssen her har 4 dæksten placeret på 13 bæresten og selvom jættestuen er solidt bygget og har været dækket af en jordhøj, er fortidsmin-det blevet renoveret ad flere omgange - senest i 1999.

De største danske dæksten kan veje op mod 20 ton, og i Syd- og Centraleuropa samt på De Britiske Øer byggedes der i samme periode dysser med dæksten på op mod 180 ton. Dette vidner om, at bondestenalderens folk ikke kun var jordbrugere men også arkitekter og ingeniører.

Da Vejvæsenet i 1854 fjernede en nærliggende jættestue lidt nordøst for denne, påbegyndte regimentskirurg og distriktslæge Toft fra Rudkøbing udgravning af jættestuen på Annemosehøj. Udgravningen gav et rigt resultat med både flintdolke, spydspidser, flintøkse, lerkar samt knogler fra omkring 10 personer. Alle de fundne genstande blev sendt til Nationalmuseet.

Hvad blev jættestuen brugt til?

Jættestuer var ikke gravkamre for enkeltpersoner og deres familie. Mange blev brugt i op mod 1.000 år, gennem hele bondesten-alderen og dele af bronzealderen. Ved randstenene, der omkransede højen, blev der gerne ofret smukke, rigt ornamenterede keramikkar.

Udgravninger viser, at jættestuerne var et sted hvor man interagerede med de døde, sandsynligvis både fysisk og åndeligt. Man omarrangerede og manipulerede knoglerne, sorterede og fjernede knogletyper imens andre blev lagt sammen i sirlige bunker.

Forestil dig at bevæge dig gennem den trange adgangs-korridor med en fakkel i hånden. Faklens lysspil, røgen og lugten fra de helt eller delvist komposterede kroppe dannede rammen om bevægelsen fra de levendes verden til de dødes..

Jættestuernes enorme størrelse mente man i folketro kun kunne være bygget af kæmper eller jætter. Deraf navnet.

Oplev Annemosehøj og Langelands fortidsminder

På en strækning på blot 2 km mod nord fra Annemosehøj, ville man i fortiden have kunnet se mindst 31 gravhøje og dysser. Det lyder måske af meget, men det er ikke noget atypisk billede. Mange steder i Danmark ser man lange rækker af gravhøje på højdedrag i landskabet, på skellet mellem lavtliggende områder som sletter og vådområder og højere morænejorde.

I dag er der i Danmark bevaret 2.300 dysser - kun en tiendedel af de oprindelige mere end 23.000 dysser og jættestuer fordelt over hele landet. 500 meter mod nord for Annemosehøj ligger dyssekammeret ved Augløkkevej.

Vandreturen på kortet er 8 km forbi bl.a. Klæsø Naturhavn, Lindelse Nor og Langeland største sten.

Flere Skjulte Fortællinger

Gå på opdagelse i flere skjulte fortællinger fra Langeland på www.langeland.dk/fortid.
Projektet Langelands Skjulte Fortællinger er støttet af Friluftsrådet og udarbejdet af VisitLangeland og Langelands Museum.