Langdysse i Karskov

Langelands helt særlige landskab er skabt under sidste istid for mere end 10.000 år siden. Mange af øens fortidsminder er bevaret takket være Jens Winther, som i 1900 grundlagde Langelands Museum og udgravede en perlerække af øens fortidsminder - stendysser, jættestuer og vikingegravpladser med flotte fund af stor arkæologisk værdi.

Langdysse i Karskov

I en lysning i skoven lidt nord for Nedergaard Gods, 500 meter fra stranden ved Langelandsbælt, ligger langdyssen.

Langhøjen fra bondestenalderen er 20 meter langt og otte meter bredt. Midt i højen er et kammer bygget af 2 store bæresten og med en lavere tærskelsten i øst. Mod vest mangler en gavlsten ligesom dækstenen (kammerets tag) også mangler. Langdyssens kant afgrænses af en næsten fuldstændig bevaret kæde af randsten.

En enkelt bæresten fra et andet kammer ses i en nedgravning øst for det centrale kammer. En lignende nedgravning (uden sten) ses også vest for stenkammeret. Det kan være de sidste spor efter et tredje kammer eller efter et plyndringshul lavet af gravrøvere.

Højen er bygget op med en kraftig stenpakning inderst og en ydre pakning af ler, sten og muld. Flere steder ses ret store sten fra stenpakningen i overfladen af højen.

Kløvede sten

Dækstenen fra det østligste kammer er blevet kløvet. Stumper af stenen kan stadig ses på højen. En stor randsten midt i højens østgavl er også kløvet. Faconen på den tiloversblevne del tyder på, at resten er brugt til en af de ledsten af granit, som før var almindelige på Langeland.

Restaurering

Da Nationalmuseet i 1875 besøgte Karskov, konstaterede de at ”her ligger måske en langdysse”, men den var så overgroet at en nærmere beskrivelse var umulig. I 1903 blev fortidsmindet tinglyst af jordens daværende ejer (kammerherre og hofjægermester G.V. Kaas til stamhuset Nedergaard). I 1947 er de fleste randsten væltet, dyssen er bevokset og det noteres at dyssen bør restaureres.

Restaureringen fandt sted i 1953 af Nationalmuseet. 27 randsten blev rejst op og placeret i de huller, de før havde stået i. Der skulle imidlertid kun gå 30 år før Skov- og Naturstyrelsen to gange forgæves ledte efter dyssen. Først tredje gang lykkes det at finde fortidsmindet, til trods for ”det tætte brombærkrat som helt dækker højområdet og gør kamrene næsten usynlige”.

Gåture i området

Selvom Karskov er privatejet, er du velkommen til at gå en tur i skoven langs stien mellem solopgang og solnedgang.

Flere Skjulte Fortællinger

Gå på opdagelse i flere skjulte fortællinger fra Langeland på www.langeland.dk/fortid.
Projektet Langelands Skjulte Fortællinger er støttet af Friluftsrådet og udarbejdet af VisitLangeland og Langelands Museum.