© Foto:
Lindely Naturcamp
Slå telt op i en grøn oase med hang til hygge, højt til loftet og vild med vilje.
Lindely Naturcamp er en god base for udflugter i det sydfynske. Her er adgang til vand, brænde og tre bålpladser. Der er en urtehave og når afgrøderne er klar, er gæsterne velkommen til at smage.
stedet begrænser brugen af kunstigt lys, så der bliver mulighed for at se flagermus og studere den smukke stjernehimmel. I Birkelunden er der adgang til udebruser og der er toilet i hovedbygningen.
Partner med Geopark Det Sydfynske Øhav
Som partner med Geopark Det Sydfynske Øhav har de fokus på bæredygtighed med blandt andet:
- Jordvarme
- Solceller
- Urtehave uden sprøjtemidler
- Brænde fra egen grund
- Miljørigtige rengøringsprodukter
- Solopvarmet udebruser
- Fokus på begrænset brug af kunstigt lys
- Lade-stander til elbil
Desuden opfordrer Lindely deres gæster til at:
- Bruge naturvenlige produkter
- Affaldssortere
- Udforske Geoparken
- Passe på naturen og hinanden