©  Foto:

Projekt: Cykelturisme i Det Sydfynske Øhav

Projektbeskrivelse: Cykelturismen omkring Det Sydfynske Øhav fremmes.

Fantastiske cykeloplevelser omkring Øhavet

Øhavet er et fantastisk cykelområde, som har stort potentiale som dansk cykelferiemål.

Alle de tiltag vi arbejder med vil samlet set signalere at Det Sydfynske Øhav er et attraktivt cykelområde.

Baggrund og formål

Vi er en del af arbejdet med opkvalificeringen af den nationale cykelrute; Østersøruten, N8. Arbejdet med cykling i Det Sydfynske Øhav er meget fokuseret på at forbedre infrastrukturen og faciliteterne for vores cykelgæster. 

I regi af Interreg projektet REACT arbejder vi også med at styrke tilbuddene til cykelturister.  Her er fokus på at målrette overnatningsstedernes services og tilbud til cykelturisterne bl.a. via kvalitetsmærkningen Bed+Bike. Og vi har sammen med Ærø og VisitFaaborg udviklet konceptet; Cykelvenner Øhavet (Bike Friends), som også vores tyske partnere i projektet samt det øvrige Fyn og Dansk Cykelturisme finder interessant. Cykelvenner Øhavet giver butikker, caféer, kirker, tankstationer etc. mulighed for at være service station for cyklister og tilbyde bl.a. cykelpumpe og lappegrej og andre relevante services.

Desuden arbejder vi med udvikling af turforslag med korte turbeskrivelser og GPX-filer for derved at gøre det let at komme ud at nyde en cykeltur omkring Det Sydfynske Øhav. Se turene her

Dette målrettede arbejde med cykelturismen i området støtter op om arbejdet med udviklingen af mountainbikespor flere steder omkring Det Sydfynske Øhav. 

Muligheder og fordele

Med de mange forskellige indsatser indenfor cykling er det muligt at skabe et samlet indtryk af Det Sydfynske Øhav som attraktivt område, når cykelturisterne skal vælge deres næste feriemål.

Samarbejdspartnere og fonde

Arbejdet med at fremme cykelturismen i Øhavet støtter op om Destination Fyn Klyngens projekt BikeIsland 2020, hvis mål er at gøre Fyn og øer til både udenlandske og danske gæsters foretrukne cykeldestination. Derudover foregår vores udvikling af cykelturismen i regi af flere af de projekter, vi arbejder med; Interreg projektet REACT, Mountainbike projekter mv. 

Projektansvarlige hos Geopark Det Sydfynske Øhav:                                                                                                          
Kewin Bach Friis Kamelarczyk, kewin.kamelarczyk@svendborg.dk 

Faktaboks

Mere om Cykelvenner på Denmarkbybike.dk. Vlg; "Planlæg din cykeltur" og i kortets højre hjørne, klik på firkanten med mange små prikker og tjek af "Cykelven", så finder du alle Cykelvenner på kortet:

Denmarkbybike.dk

Vejdirektoratet om N8

Bike Island Fyn

Bike Island Fyn på VisitFyn.dk

I tidligere projekter har vi udviklet bogen:
17 Cykelture omkring Det Sydfynske Øhav


Køb bogen her

Se PDF her