Projekt: REACT
Projektbeskrivelse: Naturturisme I/S er leadpartner for REACT, som er et stort og ambitiøst turismeprojekt, der vil skabe ”Nordens bedste resort for moderne aktiv kystferie”.
REACT – Nordens bedste resort for moderne aktiv kystferie
Naturturisme I/S er leadpartner for REACT, som er et stort og ambitiøst turismeprojekt, der løber over tre år fra 2015 til 2018 hvor vi, sammen med 11 andre danske og tyske partnere, vil skabe ”Nordens bedste resort for moderne aktiv kystferie”.
REACT er det største og mest visionære dansk-tyske samarbejdsprojekt i mange år; det største Østersøsamarbejde på turismeområdet og et såkaldt Østersø-projekt under EU-programmet Interreg 5A. Udviklingsarbejdet fokuseerer på fem temaer: Vandsport, fiskeri, cykling, vandring og strandliv
Baggrund og formål
REACT opstod, fordi Naturturisme I/S har fokus på at udvikle Special Interest Tourism – den interessebårne aktive ferie. Den aktive interessebårne ferieform er især interessant, da den har et
kæmpe potentiale i forhold til at få trukket flere og andre typer gæster til området og få udvidet sæsonen.
Med det dansk-tyske Østersøprojekt REACT er målet, at Det Sydfynske Øhav for alvor kan blive hele Danmarks ”Outdoor Area no. 1” og ”legeplads” for bæredygtige aktive turismeformer, som for eksempel vandring og cykling.
Muligheder og fordele
Med vores indsatser på tværs af grænsen skaber vi et nyt crossborder rejsemål og en troværdig fortælling om den vestlige Østersøs unikke muligheder som ferieområde for moderne, aktive feriegæster, der søger naturen og kulturen. Samtidig deler samarbejdspartnerne viden og erfaringer rundt langs kysterne i regionen, og vi sikrer gennemslagskraft med nye former for markedsføringstiltag på udvalgte markeder.
Samarbejdspartnere og fonde
REACT er finansieret af Interreg 5A, Deutschland-Danmark med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
Partnere:
Naturturisme I/S – Leadpartner
Destination Sønderjylland
Destination Lillebælt
Partnerskab for Østersøturisme
Business Lolland-Falster
Destination Fyn
Ostsee-Holstein-Tourismus e.V
Stadt Fehmarn/Umweltrat
Timmendorfer Strand Niendorf Tourismus GmbH
Tourismus Agentur Lübecker Bucht
Wirtschafts-Förderungsargentur Kreis Plön GmbH
Entwicklungsgesellschaft Ostholstein mbH
Faktaboks
Se markedsføringen af REACT området her:
Se Fiskemagasin udviklet i REACT:
Læs mere om REACT:
Projektansvarlige hos Naturturisme I/S:
Søren Lisby, soren.lisby@svendborg.dk
Projektsum: 4.700.000 dkr.
Projektet er støttet af:
- Interreg Deutschland-Danmark med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.